Doodling er bare kruseduller
Jeg har hele mit liv elsket at tegne og farvelægge med farveblyanter. Derfor faldt jeg pladask for Doodling. Men hvad betyder det at “doodle”? Jo, egentlig er det bare at tegne kruseduller.
Dengang der var fastnet telefoner, kunne man ubevidst sidde og tegne mystiske telefon-kruseduller, mens man talte. Man skulle jo blive indenfor rækkevidden af ledningen fra væggen. Doodling er på samme måde gentagelse af finurlige mønstre. Sjovt og fantastisk afslappende.
Hvordan idéer til næste tegning?
Da jeg lavede mine første doodle tegninger, fik jeg f.eks. ideer til dem under en løbetur. Pludselig kunne jeg se doodle-mønstre overalt. Når jeg kom hjem, skyndte jeg mig at skrive stikord ned.
Du kan naturligvis også hente inspiration på nettet hos Google, som serverer dig et overflødighedshorn af doodlerier fra åndsfæller over hele verden.
På en tur til Berlin var det en kulørt Trabant foran en souvenier butik, som inspirerede mig til nogle sjove streger. Min første bil var en Opel Rekord P1 med ratgear, som min far købte til mig. Siden da har jeg haft en svaghed for flotte gamle biler.
Denne doodle hedder: “Trabant i Berlin”
En farverig Trabant i Berlin fik mig til at tegne denne doodle. Min egen Opel Rekord var fra 1962, men min far var mekaniker, så han kunne heldigvis reparere den, hvis den trængte til service.
Historien om Trabanten finder jeg også interessant: Den lille bil blev produceret i det forhenværende DDR primært til østtyskerne. Tænk, at en almindelig familie kunne vente op til 10 år på at få en.
VIS I FARVER – hold musen hen over billedet eller prik på den med din finger (tablet og mobil).
Tegn og mal – det er ren afslapning
Det er fantastisk afslappende at doodle. Nogle vil endda opleve det som mindfulness. Sommetider farvelægger jeg mine doodlerier. Det er jo som at have sin egen malebog og ligeså afstressende som at tegne stregerne.
Denne doodle hedder: “Unzip me”
Denne doodle-vest er inspireret af mine yndlings-jeans fra Pulz. De har et par lynlåse på siden af bukserne, til ingen verdens nytte, men bare mega-smarte. Hvis man vipper lidt med hofterne, svinger lynlås-flapperne som hos en anden sigøjner.
VIS I FARVER – hold musen hen over billedet eller prik på den med din finger (tablet og mobil).
Vælg dine yndlingsmønstre
Hvis man ikke lige ved, hvordan man skal få begyndt at doodle, kan man udvælge sig nogle yndlingsmønstre og øve sig på. Måske have et ark papir eller en blok, hvor man samler de mønstre, man specielt godt kan lide. Kig på dem engang i mellem og flet dem ind i din næste doodling. Så vil de udvikle sig og blive til nye flotte mønstre.

Denne doodle hedder: “Myldretid”
Den er såmænd inspireret af en travl morgenstund, som de fleste nok kender det – man kommer ofte afsted lige præcis i myldretiden, hvor alle andre også skal nå frem på arbejde i rette tid eller til skolen med børn på bagsædet. Med traffiklys der er uendelig længe om at skifte til grønt.
VIS I FARVER – hold musen hen over billedet eller prik på den med din finger (tablet og mobil).
Doodling er intuitiv tegning
Det er sjovt at doodle, altså at tegne intuitive eller tilfældige mønstre på papir. Bare slippe fantasien løs og lade blyanten eller din tusch finde vej hen over papiret.
Jeg må indrømme, at jeg under processen med min doodling, ind imellem også bevidst styrer min tegning i en bestemt retning. Så bliver jeg mest tilfreds med det endelige resultat.
Skriv til mig
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig. Jeg skal nok svare hurtigst muligt.